Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/dpu.nu/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 464
Brud i forhandlingerne mellem SAS-piloterne og SAS
  • search
    search
    close
  • menu
    menu
    close
DPF

User Rating: 1 / 5

Star ActiveStar InactiveStar InactiveStar InactiveStar Inactive
 

PRESSEMEDDELELSE - Tirsdag 2. april 2019SPG logo

Der er brud i pilotforhandlingerne i SAS i hele Skandinavien. I forhandlingerne om en ny kollektiv overenskomst er samarbejde, forudsigelig arbejdstid og markedsløn vigtige forhandlingsspørgsmål.

SAS Pilot Group (SPG), som består af SAS-piloter i Danmark, Norge og Sverige har tidligere brudt forhandlingerne i Norge og Sverige. Mandag blev forhandlingerne også brudt i Danmark, og SPG har varslet konflikt fra 00.00 fredag ​​den 26. april i Danmark, Norge og Sverige. Et brud i forhandlingerne betyder, at mægling kan/skal finde sted jf. national lovgivning. Hvis mægling mod forventning ikke lykkes, vil den mulige konflikt som nu er varslet først bryde ud efter Påske. Det betyder, at vores passagerer ikke vil blive påvirket i Påsketrafikken.

Videreføring af samarbejdsaftaler
Før opstart af ​​forhandlingerne valgte SAS ensidigt at fjerne eksisterende aftaler om samarbejde, produktion, karriereudvikling og anciennitetssystemer. Det er uforståeligt, hvorfor disse aftaler er uforenelige med et fremgangsrigt SAS, når selskabet længe har klaret sig godt med disse aftaler.

- SAS ønsker at præsentere disse forhandlinger som en kamp om en unaturlig begrænsning af ledelsesretten, hvilket er helt forkert. Vores krav er at aftalerne og deres intentioner respekteres. SAS tjente således 1,7 milliarder i 2017 og 2,1 milliarder i 2018 med disse aftaler. Der er derfor ingen grund til, at aftalerne ikke skal fortsætte, siger René Arpe, formand i Dansk Pilotforening.

Uholdbar turnusordning – kræver større forudsigelighed
Sondringen mellem arbejde og fritid er vigtig for de fleste arbejdstagere, og er også et hovedspørgsmål i SAS-forhandlingerne.

- Majoriteten af piloterne i SAS har ingen kontrol over hvornår og hvor længe de skal arbejde. Det eneste piloterne ofte ved om sin arbejdstid for næste måned er, at de kun har fri én weekend. I værste fald risikerer de at skulle arbejde syv weekender i træk. Dette er uholdbart. At ikke kunne planlægge sit liv er en stor belastning og vi har derfor krævet større forudsigelighed i vores turnus. Desværre viser SAS ringe forståelse for dette krav, siger Arpe.

Markedsløn
SAS har valgt at gå ud i pressen under forhandlingerne med historier om høje lønkrav.
- Faktum er, at vi har bedt SAS om en markedstilpasning af vores løn. Piloterne i SAS har i flere år bidraget til SAS’ rentabilitet. Tidligere ville SAS altid sammenligne os med andre flyselskaber. Når lønninger og arbejdstidsordninger nu er dårligere end andre seriøse flyselskaber, vi kan sammenligne os med, afviser SAS at diskutere markedsløn for piloter, siger Arpe.

- Vi beder om at deltage i værdiskabelsen på lige fod med piloter i andre flyselskaber. SAS har blankt afvist at tale med os om dette. Vi oplever, at virksomheden bruger vores krav om markedsløn mod os i et forsøg på at sætte piloter i et dårligt lys i forhold til kolleger og kunder gennem udspil i pressen, siger Arpe.

SAS Pilot Group består af Dansk Pilotforening, Norske SAS-flygeres Forening, Scandinavian Norge Flygerforening og Svensk Pilotförening. SAS Pilot Group organiserer 95% af alle SAS piloter i Danmark, Norge og Sverige. www.saspilotgroup.com

CONTACT INFO

You are not logged in.